Hvordan fungerer mining af en kryptovaluta?

Hvordan fungerer mining af en kryptovaluta

De fleste kryptovalutaer skabes ved processen, vi kender som “mining”. Det kan lyde som noget meget svært og teknisk, men det er faktisk forholdsvist simpelt – i teorien. Helt overordnet handler mining om at løse et svært og komplekst matematisk regnestykke.

Dette er selvfølgelig ikke individuelle personer, der sidder og forsøger at løse regnestykket, men i stedet løses de ved hjælp af computere, der nemmere kan løse de komplekse regnestykker. Når der skabes en ny Bitcoin ved hjælp af computere, der miner, så bliver Bitcoin som betalingsnetværk troværdigt og sikkert, fordi minere dermed kontrollerer netværkets transaktionsoplysninger.

Mining benyttes til alle transaktioner

Hver gang en tilfældig person sender en Bitcoin, eller hvis du eksempelvis vælger “Køb Bitcoin” eller en del af en Bitcoin – så kaldes det en transaktion. Når der så bliver minet, så samles transaktionerne altså i blokke – herfra udspringer ordet “blockchain teknologi” – og så bliver de tilføjet til en offentlig oversigt, som netop er blockchain. Det er derfor også årsagen til, at man kan verificere alle transaktioner i fremtiden.

Det er en del af arbejdet for dem, der miner Bitcoin at sikre og sørge for, at transaktionerne er rigtige, når de tilføjer en ny blok af transaktioner til blockchain. Her er et af de vigtigste elementer at sørge for, at Bitcoin ikke duplikeres. Det løser en af de største problemstillinger, der er med fiatvaluta – her er forfalskning nemlig et stort problem.

Selvom det er forholdsvist enkelt at forstå mining af kryptovaluta, så er det altså noget, der kræver teknisk snilde og et kompliceret hardware setup i praksis. Det er nemlig kraftige computere, der skal bruges, og man skal vide noget om, hvad man laver for at lykkedes med det.

Skriv en kommentar

Scroll til toppen